Netop kommet til Ærø og hvorfor har jeg dog valgt at bruge min tredje alder her.
Det eneste der egentlig er vigtig for at det blev her er, at jeg kendte lidt til Ærø, fordi vores datter har gået i skole her i tre år. I nogle henseender kunne det måske lige så god være blevet et andet sted i provinsen, eller kunne det … ?
Først nu hvor jeg sidder her på Ærø går det op for mig, at det egentlig er et stort skridt at flytte fra Frederikssund til Marstal. Det er jo egentlig mange ting man forlader efter at have boet det samme sted i 26 år. Det er lige som en helt ny begyndelse.
Det med Ærø er kommet lidt efter lidt. Det første møde med Ærø var både en påmindelse om at det altså er et sted hvor man er den lille i forhold til naturens luner; men også en oplevelse af at man her ved at udfordringer er til for at løses. Se her Første møde med Ærø
Vi kom mange gange i løbet af de tre år vores datter boede her. Vi har været her stormende efterårsdage, om vinteren hvor sneen satte grænser for hvad vi kunne og i sommer og sol. Vi kendte, før vi flyttede hertil forskellen på sommerperioden med mange turister i gaderne og vinteren hvor alt er stille og tempoet mere roligt. Det var bestemt ikke perioden med sol og varme og masser af liv i gaderne, der lokkede os til Ærø. Nærmest tvært imod.
I årene siden vores datter rejste fra Ærø har vi ikke været her; men jeg har mange gange talt om Ærø som et sted jeg gerne ville bo. Her er på en eller anden måde rart at være. Mange gange er jeg blevet spurgt om jeg dog ikke ville føle mig isoleret her. Nej det tror jeg ikke. I en fjernsynsudsendelse blev en Ærøboer spurgt om han ikke ind i mellem fik økuller. ”Nej – ” svarede han, ”jeg kan nogle gange få fastlands kuller!” Sådan har jeg længe regnet med at jeg ville få det her på Ærø.
Sommeren 2016 fik vi mulighed for at låne et hus centralt i Marstal for at finde ud af om det var her vi ville bo. Vi tog ikke på ferie her. Vi tog her over for at gøre alle de samme ting som vi ellers ville gøre bare i andre rammer.
Vi fandt meget hurtigt ud af at skulle vi bo her, kunne det ikke være i et af de gamle huse i Marstal, om end det var meget tillokkende. Der er altid en stejl trappe i de hyggelige gamle huse og det ville i det mindste på sigt være en hindring for at vi begge kunne bruge hele huset.
Så skete det jo, at vi fandt huset, der passede på alle måder og vi ”kom til” at købe det. Huset var simpelthen det rigtige, med en rar stemning. Her kunne vi fra første øjeblik lide at være.
Den første reaktion fra mange var: ”Ja men det er jo langt væk!” og jeg kom til at spørge ”Fra hvad?” Fra os, fra mig var svaret og det var jo rigtigt; men ellers …. langt væk fra hvad?
Når jeg tænker på min hverdag før jeg flyttede, så var dagligdagen fyldt med kontakter til naboer og venner fra den lokale klub for radioamatører, og naturligvis min hustru. Børnene kom ofte på besøg for kortere eller længere tid.
Naboer har jeg også her, selv om jeg ikke har mødt så mange endnu. Børnene komme næppe så ofte; men måske er de her lidt længere tid, og så går det nok endda.
På Ærø er der ikke andre radioamatører; men mon ikke der er andre som har lyst til at lege med elektronik. Som en af mine radioamatør venner ynder at sige: ”At være radioamatør er verdens længste hobby”, så på den måde behøver jeg ikke være isoleret her.
Her på Ærø er foredrag blandt andet i Folkeuniversitetet, koncerter af forskellig art og en teaterforening. Jeg ser frem til at se opera i vores biograf Andelen.
Jeg tror kunsten ved at leve lidt borte fra storbyen er at deltage i det der nu tilbyder sig, og så er der masser af gode oplevelser. Det kan da godt være at lige det foredrag eller den koncert på forhånd ikke var lige sagen; men det bliver så men nok en god oplevelse alligevel.
Tæt på storbyen er der så mange tilbud, at man ofte udsætter det til næste uge med at deltage i det ene eller det andet. Det betød for mig, at jeg for sjældent kom af sted. Jeg har aldrig været til så mange koncerter som de fem måneder jeg boede i Haderslev, så jeg er meget fortrøstningsfuld for hvad livet vil bringe her på Ærø.
Jeg fik jo aldrig fortalt hvorfor Ærø og måske alligevel. Det er måske fordi vi på Ærø ved, at vi har alt hvad vi har brug for, og mangler vi noget kan vi jo hente det hertil. Måske er det derfor man ikke lige får økuller her.